Ny national arkitekturpolitik - betydning for fremtidens planlægning
Tilmeldingsfrist
16. juni 2025, kl. 15:59
Danmark står over for at få en ny national arkitekturpolitik. I den forbindelse har kulturministeren udpeget en ekspertgruppe, som her i foråret har afleveret en hvidbog, der skal danne grundlag for den kommende politik.
Hvidbogen indeholder 8 dogmer og 24 anbefalinger, som skal sætte retningen for en mere bæredygtig, inkluderende og kvalitetsbevidst arkitektur i hele landet.
På dette event har vi inviteret to af ekspertgruppens medlemmer til at gøre os klogere på:
- Hvorfor der er behov for en ny arkitekturpolitik
- Hvilke udfordringer og muligheder adresserer ekspertgruppens arbejde
- Hvad de 8 dogmer og udvalgte af de 24 anbefalinger konkret indebærer
Og ikke mindst: Hvilken betydning den kommende nationale arkitekturpolitik kan og bør få for fremtidens planlægning.